Søren Weimann fra Frederikssund Esport

Fortæl kort om Frederikssund Esport og hvordan den er blevet en af Danmarks største foreninger.

Min søn og jeg kiggede i slutningen 2019 efter en esportsklub, men der var ingenting i Frederikssund og venteliste i den nærmest klub i Hillerød. Så blev vi enige om at finde ud af om der var andre interesserede i Frederikssund. Vi indkaldte alle esportsinteresserede i Frederikssund til et idémøde. Vi håbede på, at der kom 25-30 mennesker. Der kom næsten 70!
Inden vi forlod mødet havde vi allerede en online-platform til klubben, og i starten af 2020 startede vi officielt den forening, der i dag har over 100 medlemmer og fik en aftale i stand med kommunen om at låne udstyr i to lokale ungdomsklubber. Vi havde ikke en krone og ikke en PC, da vi startede, så vi gik i gang med at søge sponsorer og fonde. I løbet af det første år fik vi skrabet penge sammen til at købe vores eget udstyr, men i den tid blev vi også ramt af corona.

Corona tvang os til træne online. Det er ikke optimalt for en klub, der i første omgang satser på bredde-esport, hvor det skal være sjovt at være sammen om gaming. Mens mange klubber skruede ned for ambitionerne i corona-perioden, så valgte vi at skrue op. Vi arrangerede en Nordsjællandsk CS:GO-liga, mindre hygge-turneringer, Overwatch List of Nobility og Valorant List of Nobility og streamede Frederikssund Esport Awards, hvor vi kårede Årets Spiller og Årets Play i hvert af vores seks spil: CS:GO, Fortnite, Valorant, Overwatch, League of Legends og Rainbow 6 Siege. I sommerferien 2020, hvor ingen kunne rejse udenlands men trods alt fik lov at mødes, der arrangerede vi to 2-dages LAN med turneringer i flere spil.

I foråret 2021 kunne vi åbne Frederikssund Esportcenter med træningslokaler, hang out og streamer-studie, og vi er på vej til at udvide med et rum til PS-baserede spil som f.eks. FIFA

 

Jeres forening er kendt for at have mange spiltitler og specielt Valorant er stort, hvordan kan det være i er blevet så stor en succes indenfor Dansk Valorant?

Vi var hurtigt ude. Vi startede vores første Valorant-hold med 20 lokale spillere i august 2020. Valorant var udkommet i løbet af sommerferien. Mens mange klubber tøvede med at tage nye initiativer og nye spil ind pga corona, så besluttede vi at være med fra start. Trænere som var rutinerede Valorant-spillere, var i sagen natur umulige at finde i et spritnyt spil, så forudsætningen for træningen var, at vi satte nogle rammer, hvor spillerne kunne lære af hinanden.

Senere fik vi Desmo, som er en Danmarks bedste Valorant-spillere, med som træner, og i dag træner han vores Main- og Academy-hold, der begge spiller med i toppen af dansk Valorant.

Da vi startede manglede der turneringer – især for bredde-holdene. Vi startede derfor Valorant List of Nobility (valorant-lon.dk), hvor holdene udfordrer hinanden og kæmper om adelstitler på en rangliste. Det betyder, at man kan udfordre hold på eget niveau og få gode tætte kampe uanset om man er Silver eller Immortal.
I foråret afviklede vi Battle of Nobility, som er en decideret turnering, hvor holdene er inddelt i gruppe efter niveau. Vinderen af en lavere gruppe rykker op og deltager i niveauet højere, hvilket resulterede i, at Dall Villaby Young Guns rykkede hele vejen fra C-gruppen til A-gruppen, da de vandt både C og B.

Frederikssund Esports seneste initiativ er klubbens første elitesatsning med vores nye online-baserede Main- og Academy-hold. De ambitiøse spillere fungerer bedre online end breddespillere, da de oftest er mere fokuserede. Derfor gjorde vi undtagelsen med online-hold. Vores Academy-hold med talenter under 16 år har allerede vist deres værd ved at vinde SNG Valorant Wednesday Qualifier #7, mens vores Main-hold med 16+ spillere skal forsøge at kvalificere sig på onsdag i den sidste qualifier.

I dag har Frederikssund Esport fem Valorant-hold på næsten alle niveauer:

Vores online-baserede Frederikssund Main- og Academy-hold er Immortals med Desmo som træner

Vores to bedste lokale hold Frederikssund HIW og F1ve er Platinum- og Gold-niveau og bliver trænet af M4Jensen, der selv spiller på Main-holdet

Frederikssund Stealth er vores Silver-hold med plads til nye spillere. De bliver trænet af Fnugster, som selv spiller på Academy.

Jeg forsøger at binde det hele sammen som holdleder, og sikrer at alle fungerer på deres hold, udvikler sig og kommer til at spille kampe med noget på spil – uanset niveauet. Og så er jeg den skarpeste Valorant-spiller på næsten 50 år og en voldsomt ringe reaktionsevne og en peak rank i Iron 2. 😉

Nu vi taler om Valorant, hvis vi nu skal tage en føling hvordan tegner det danske Valorant billede sig?

Det summer i øjeblikket. Der er virkelig mange Valorant-spillere i Danmark, selvom Danmark stadig er et Counterstrike-land pga Astralis-effekten. Udenfor Danmarks grænser er Valorant faktisk større end Counterstrike på visse parametre – f.eks. når man kigger på streamede timer.

Corona er stort set bag os, og rigtig mange klubber begynder at se potentialet i Valorant. Der er mange, som arbejder på at få hold i gang. Sørby Esport, Dall Villaby Esport og Frederikssund Esport har været i gang længe, og vi kan hjælpe andre med at komme igang – både på bredde-niveau, men også med at finde løsninger på trænere, som kan udvikle spillere på højere niveau.

Vores største problem lige nu i dansk Valorant er, at alt for mange spillere har svært ved at finde sammen i holdbare five stacks. Klubberne er på vej, og erfaringen viser, at det kan være svært at holde sammen på et hold, hvis ikke der er en eller anden form for organisation omkring holdet. Men det er på vej.

 

Hvis vi nu skal udvikling Valorant til at blive lige så stort som CSGO i Danmark, hvad vil det så kræve og hvor langt tror du vi er om 1,2,5 år med Valorant

Selvom Counterstrike fylder enormt meget i Danmark, så tror jeg helt afgjort på, at Valorant vil komme op siden i løbet af de kommende år. Det kræver først og fremmest, at de mange Valorant-spillere bliver bedre til at organisere sig i faste hold. Klubberne er på vej, og jeg kan allerede nu forudsige, at vi ser en eksplosion af klubber med Valorant-hold i løbet af det kommende år eller to. Men f.eks. på Valorant List of Nobility kan man også bare samle sig helt uformelt i en five stack og tilmelde et hold. Det kræver ikke mere end fem spillere, et holdnavn og en holdkaptajn.

Vi skal have flere danske turneringer og LAN med Valorant i Danmark. Esporten generelt skal være bedre til at forstå, hvordan en sportsgren bygges op nedefra. Vi skal have både bredde og elite, og begge dele skal træne på en organiseret måde. Det er god træning at spille scrims, men det er ikke optimalt kun at spille scrims og lave VOD reviews. Hvem kunne forestille sig fodbold-hold, der kun trænede ved at spille træningskampe og se video? Nej, vi skal lære at det også er nødvendigt at træne indeside-afleveringer og frisparkskombinationer. I Valorant skal vi træne, aim, call-outs, executes, double peeks, kommunikation og meget mere – og når man gør det, så starter man altså ikke med at træne det i kamp mod et andet hold. Det kommer først bagefter, når det sidder nogenlunde fast.

Vi skal også være bedre til at forstå, hvad det kræver at holde fokus i en lang turnering. Fysisk træning, gode vaner med pauser fra skærmen mellem kampe og evnen til at håndtere tilt og toxisity, når holdet er presset, er helt afgørende for om du står skarpt i slutningen af en lang dag, hvor den vigtigste kamp – finalen – ligge til allersidst!

Share:

Facebook
Twitter
LinkedIn

Skriv et svar

Kategorier

Relaterede Nyheder

Interview med Pwndx

Interview med Pwndx Hvem er Pwndx og hvordan opstod dit Nick? Jeg hedder Kasper. Jeg er 23 år gammel. Tidligere professionel Rocket League spiller. Lige

Video interview med GGW Online

Interviews med Lasse, Johan og Daniel Så du ikke vores teaser omkring GGW Online på vores facebook side? – Så har du her mulighed for