De mest stillede spørgsmål ang Covid-19
Hvis jeg netop har været smittet med corona, hvornår har jeg så et aktivt coronapas?
Det er sådan at hvis du har været smittet med corona så for du først et gyldigt coronapas 11 dage efter din positiv PCR-test, og det er ikke gyldigt at fremvise en negativ kviktest som er foretaget i den 11 dages periode før dit coronapas bliver gyldigt efter smitte.
Skal man have et gyldigt corona pas for at kunne deltage til GGW ?
Ja, for at sikre en øget tryghed for vores deltagere, har vi besluttet at alle skal fremvise et gyldigt Corona pas ved indgang til hallen under GGW – Against all odds.
Det er dog ikke et krav, at børn under 15 år, skal fremvise et gyldigt coronapas.
Skal man bærer Mundbind eller visir til event og hvornår?
Når du bevæger dig rundt indendørs skal du benytte mundbind eller visir. Mens du sidder på din plads eller ligger på din soveplads må du gerne tage dit mundbind eller visir af.
For børn under 12 år er det ikke et krav at bære mundbind.
Må jeg komme ind og se eventet som tilskuer??
Da arrangementet grundet de nuværende retningslinjer er et lukket arrangement, kan vi desværre ikke tillade adgang for dagsgæster og der er derfor desværre kun adgang til hallen for gæster med en LAN plads
Må jeg hjælpe mit barn med at sætte udstyr op?
Nej desværre, da arrangementet er et lukket arrangement kan du desværre ikke hjælpe dit barn med at opstille computeren. Vi sørger til gengæld for at dit barn stadig kan få hjælp, da vi har afsat frivillige til at hjælpe hvis man har behov.
Hvordan fungerer sektionsopdelingen til eventet?
Hele eventet kan have 860 deltagere og selvom der ikke er restriktioner der foreskriver sektionsopdeling, har vi valgt at dele deltagerne i 2 sektioner, orange og lilla. Hver sektion har plads til 430 deltagere med egne toiletter, bad og separat sovesal samt kiosk, ligeledes er der gangarealer der er tilhørende hver sektion, så deltagerne ikke bliver blandet.
Er der nogle steder ude i hallen hvor jeg kan sidde og spise min mad?
Grundet retningslinjerne må vi desværre ikke, have et område til at man kan spise sin mad. Man skal derfor nyde sin mad på egen plads ved computeren – så pak tastaturet væk og spis det måltid mad der er bestilt, en toast fra kiosken eller dit medbragte mad.
Hvordan kommer det til at fungere når man skal overnatte i hallen?
Når man bestiller en soveplads får man tildelt en plads i den sovesal der er tilhørende sin sektion. Pladserne er nummereret og der er krav om at alle vender hovedet samme vej 🙂
Hvad kan jeg købe i kiosken?
I Kiosken vil der være mulighed for at købe sodavand, slush ice, slik, chips og toast – derudover vil der også være et mindre udvalg af frugt.
Er man over 16 år vil der ligeledes være mulighed for køb af energidrik. Er man under 16 år og medbringer en forældreunderskrift, vil det ligeledes være muligt at købe energidrik i kiosken.
Blanket til forældretilladelse kan hentes her.
Må jeg medbringe mad og drikkevarer?
Det er tilladt at medbringe sine egne madvarer til eventet.
Det er dog ikke tilladt at medbringe andre former for drikkevarer end vand til eventet.
Er der nogle afstandskrav til eventet
Der er ingen afstandskrav men vi opfordrer selvfølgelig til at man tager hensyn.
Hvad hvis jeg får Covid-19 og derfor ikke kan deltage i GGW, kan jeg så få mine penge tilbage?
Det er desværre ikke muligt for os at refundere billetter med mindre at der er tale om en aflysning af eventet.
Gør i overhovedet rent derude og hvad gør i ?
Ja selvfølgelig! Det er vigtigt for os at alle kan føle sig trygge under eventet og derfor er rengøring en stor prioritet gennem hele eventet.
Der vil hver time blive rengjort alle toiletter og kontaktflader.